Store maledag

12. juni 2022 17:13 , af Bente Kristensen

Lørdag, den 11. juni holdt vi Store-maledag i Roklubben.

Der var sat 2 hold op i aktivitetskalenderen. Hold 1  startede med morgenmad kl. 8 for 9 friske frivillige og vores prof. rådgiver Jens E., og det var dejligt at se, at også nye medlemmer havde fundet vej til roklubben. Der blev skrabet, fejet ned, slået søm ind og skruet skruer i de løse brædder, og inden længe var alle i gang med at give hele sydsiden grunder, og da vi nåede middagstid, havde hold 1 også været omkring vestsiden. Efter en hurtig rundenom rugbrød, hvor dagens regnbyge også blev overstået, kunne hold 2, som bestod af 8 medlemmer, i gang med det med farve på, og man kunne straks se, hvor flot det blev allerede efter de første strøg. Det blev malet på livet løs, men også hyggesnakket med sidemanden. Ved 15-tiden var der kaffe med tærte og is, og jo, hele sydsiden blev færdig – både nede og oppe. Fantastisk hvad der blev nået i dag. Der var enighed om, at man lige så godt kunne holde på, og fortsætte i næste uge. De næste maledage er mandag, den 13/6 fra kl. 11, tirsdag, den 14/6 fra kl. 13 og søndag, den 19/6. Her opretter vi igen 2 hold, hvor hold 1 starter kl. 8 og hold 2 kl. 13.00. Der er sagtens plads til flere nye (og gamle) frivillige, så kig i aktivitetskalenderen og meld dig på her eller på opslaget i roklubben.

1000 tak for indsatsen i dag

Flemming Gjedde og Bente Kristensen