Nyhedsmail april 2022

13. april 2022 09:47 , af Leif Vejbæk

Referat fra bestyrelsesmøde marts 2022 findes på hjemmesiden. Næste bestyrelsesmøde 7/6-22.

Affaldsindsamling

Vi har fået en rute til Ren Natur affaldsindsamling. Den hedder Sdr. Havn. 

Indsamlingen finder sted 21/5 kl 10.

Tilmelding i aktivitetskalenderen

NamNamaften

EXTRA NamNam-aften fredag den 22. april.

Skotsk aften med fællesspisning, musik og sang – og whiskysmagning.

Nu skal det være! EXTRA NamNam-aften fredag den 22. april.

En hyggeaften for alle med lidt god mad til en billig penge – whiskysmagning under ledelse af Claus Jensen - og fællessang akkompagneret af vores lille musikgruppe med Kurt, Knud og Hans. Mødetid kl. 18.

Vi starter med en portion skotsk stew efterfulgt af te/kaffe og en biscuit.

Herefter whiskysmagning af tre forskellige typiske whiskyer fra forskellige egne i Skotland. Claus Jensen vil føre os gennem denne rejse. Smagningen koster 100kr udover prisen for maden. Efter smagningen kan der tilkøbes andre smagninger.

I løbet af aftenen vil vores lille musikgruppe lægge op til fællessang.

Øl, vand og vin købes i klubben. Betaling på selve dagen.

Tilmelding sker enten på seddel på opslagstavlen i klubben eller på aktivitetskalenderen på hjemmesiden. Særskilt tilmelding til whiskysmagningen. Tilmelding senest onsdagen inden.

                                                                                                                                                                   Hans

Kørekort til sikker roning på vand. 

I et samarbejde med DFfR inviterer Køge Roklub nye roere på roskole i ugerne 17-21 med første mødegang mandag den 25. april kl 17.00. Der vil være ni til ti mødegange hvor deltagerne skal igennem programmet med klargøring af båd, sikkerhed, kommandoer, rotag mm.
“Kørekort til sikker roning på vand” afvikles mandag og onsdag kl 17.00-19.00.
Der vil være roning i coastal,inrigger og gig for de nye. Efter gennemført roskole er der mulighed for at ro sammen med Køge Roklubs øvrige medlemmer igennem sommer og efterår.
Sidste år blev vi overvældet af den store tilslutning til “Kørekort til sikker roning på vand” og vi håber på det samme i år. Vigtigt med fællesskabet i roklubben og vi har plads til de nye roere.
Sideløbende vil der for instruktører og hjælpere være infomøde og møder med mulighed for sparring med Marianne fra DFfR. Dette bliver webmøde en gang om ugen hvor den kommende uges to moduler bliver gennemgået.
Efter afviklingen af “Kørekort til sikker roning på vand” vil der fortsat være roning mandag og onsdag  fra kl 17.00 for klubbens medlemmer.
For at alt dette kan lade sig gøre har roklubben brug for alle instruktører, hjælpere og styrmænd giver en hjælpende hånd. I opfordres til at melde jer via aktivitetskalender - som i første omgang kun er til planlægningen. 

Klargøring af både

Vi begynder så småt den 20. marts ved oprydningen i roklubben. Bådhallen skal tømmes og fejes..

Inriggerne og coastalbådene skal tjekkes, vaskes, poleres og gøres helt klar til at komme på vandet. Opgaven vil blive fordelt mellem de medlemmer som benytter bådene. Det er min opfordring at I i første omgange samler et hold omkring de enkelte både. Mai-Britt sætter et opslag op i klubben med bådene på og så skriver I jer på listen. De forskellige bådhold aftaler selv på hvilke tidspunkter I mødes. 

Klubbens både kommer først på vandet efter klargøringen. 

Rosæder

Roklubben har et antal rosæder til salg. Det er 12 mm Sædepude de luxe” fra Concepter2. Sæderne sælges stykvis for 160kr. Kontakt først Mai-Britt og derefter indbetales beløbet på klubbens konto. 

Fællesroning

Igen i år er der planlagt fællesroning sammen med de omkringliggende roklubber. 

  1. april Næstved roklub 
  2. maj Præstø roklub
  3. juni kl 9.30 Roklubben Viking - Beach Sprint
  4. juni Vordingborg Ro- og kajakklub 
  5. juni kl 17.30 Køge Roklub

De endelig klokkeslæt mangler så følg med i aktivitetskalenderen. 

Svømmeprøve og svømmetræning

HUSK at have svømmeprøven klar, når rosæsonen starter.

Reglementet siger:

  1. Alle roere skal kunne svømme mindst 300m - dokumenteret ved aflagt svømmeprøve. Svømmeprøven anbefales til alle men kravet indfases fra og med udesæson 2022 for alle roere der er fyldt 69 og efter følgende system:

for 70-årige fra 2022

for 71-årige fra 2023

for 72-årige fra 2024

osv....

Aflagt svømmeprøve skal fornys efter 3 år.

Svømmetræning

Køge Roklub tildeles banetid i Køge Svømmeland i maj 2022:

Mandage kl. 19.00-20.30 på bane 1-3

Torsdage kl. 20.00-21.00 på bane 1+2

HUSK tilmelding i aktivitetskalenderen.

Adgangskort udleveres fra billetsalget af Bente. 

Der er adgang til omklædning fra kl. 18.45 mandag og 19.45 tirsdag. Der skal bruges kr. 10 i pant til skab. Efter undervisning er der 20 min. til at klæde om.

Medlemmerne har ikke adgang til andre bassiner eller baner end de aftalte.

Adgangsbillet bruges kun ved ankomst; man skubber sig ud af møllen ved afgang.

Uddrag af DFfR´s langtursreglement:

  • 3 - UDDANNELSE OG KVALIFIKATIONER 
  1. Enhver klub skal gennem uddannelse af sine medlemmer sikre et højt sikkerhedsniveau omkring gennemførelse af langture. 
  2. Enhver deltager i langture skal overfor klubbens bestyrelse have bevist, at han/hun kan svømme mindst 300 m uden hvil og kan træde vande. 
  3. Desuden skal enhver deltager i langture overfor klubbens bestyrelse vise, at han/hun kan iføre sig en traditionel redningsvest i vandet. Roere som for første gang bruger oppustelig redningsvest, skal prøve at iføre sig vesten på land og i båden, samt sætte sig ind i vestens brug og funktion. 
  4. Langtursstyrmandsret kan udelukkende tildeles klubmedlemmer, der har gennemgået et langtursstyrmandskursus, afholdt efter DFfRs retningslinier. Langtursstyrmandsretten tildeles af klubbens bestyrelse. 

Fejlmelding af ergometre

Jo hurtigere vi får viden om ergometer med fejl, jo hurtigere kan vi lave det og få maskinen tilbage i drift. Skriv derfor til Per Thrønner på ergoservice@koegeroklub.dk - så bliver den lavet hurtigst muligt. 

Rokort

Både ved vinterroning og ergometertræning er registrering i Rokort nødvendig!! Dette af hensyn til sikkerhed på vandet, smitteopsporing og vedligehold af ergometre. Husk derfor gerne, at skrive det rigtige ergometer nummer ind i registreringen.

Kommunikation til medlemmer

Følg klubbens liv på Facebook, Hjemmesiden og meld dig ind i klubbens medlemsgruppe på Facebook.

Har du noget til nyhedsmailen - send til leifvejbaek@gmail.com 

Følg alle vores aktiviteter i aktivitetskalenderen

Har du ikke Facebook, kan du se opslagene fra vores åbne gruppe på hjemmesiden

Den fine udgave af nyhedsbrevet med billeder er vedhæftet.

Vedhæftede filer