Godkendt CPH Regatta

15. maj 2017 12:06 , af Anna Karina Eli Gravad

CPH Regatta blev en godkendt præstation for Annette Friedrichsen og Anna Karina Gravad i deres 2X. Lørdag var der meget frisk vind fra øst, hvilket betød 8-10 medvind.
Vi klarede udfordringen hurtigst og kom først over målstregen, men til danske regattaer bliver der korrigeret for aldershandikap. Vi skulle vinde med 1 bådslængde, men vores værste konkurrenter der er små 5 år ældre end os, lavede en god spurt og vores forspring på 2/3 bådslængde var ikke nok. Vi tabte med 1½ sek. og mandskabet fra Fredensborg kom lige akkurat ind på anden pladsen 2 hundrede dele foran os efter der blev korrigeret for alder.
Søndag havde vinden lagt sig og vi havde 5 ms modvind. Vores rytme var desværre for tung og vi var ikke i nærheden af sejren.
Nu skal der trænes intensivt frem mod Nordic Rowing Masters Regatta 29.-30. juli på Bagsværd.